50 års jubilæum
Pensionistforeningen kunne i 2002 fejre 50 års jubilæum.
Foreningen blev stiftet som en Aldersrenteforening. Stiftende generalforsamling blev afholdt den 2. august 1952 med 19 medlemmer.
Ved 50 års jubilæet havde foreningen 218 medlemmer.
20 års jubilæum
Siden Hammershøj og Omegns Pensionistforening startede sin virksomhed den 2. august 1952 har der været en pæn tilgang i medlemsskaren. Ved starten var der 19 medlemmer, men i dag tæller foreningen 129.
Pensionistforeningen har taget mange opgaver op gennem de 20 år, siger formanden, gartner N. C. Nielsen, Hammershøj. Der har været holdt møder, arrangeret udflugter og lignende ting. Bestyrelsen fik i samarbejde med Vorning-Kvorning-Hammershøj kommune sat gang i omsorgsarbejdet. Efter oprettelsen af Tjele storkommune har Hammershøj og Omegns pensionistforening indledt et samarbejde med de fire øvrige pensionistforeninger i Tjele Kommune. Der er nedsat et udvalg til at forestå samarbejdet, og dette udvalg består af formændene fra de fem foreninger. Det er Jens Johansen, Vammen, Valdemar Thorup, Løvel, Harry Olsen, Lindum, Sigvald Christensen, Ørum og N.C. Nielsen, Hammershøj, der er formand for kontaktudvalget.
Den første formand for Hammershøj og Omegns Pensionistforening var Hans Christensen, Hammershøj. Han blev afløst af Rønning Jensen, Hammershøj, Hammershøj, der var formand fra 1955-56, og senere igen, da den nyvalgte formand, Vilhelm Strandborg, Hammershøj, sagde fra. I 1957 blev Kristian Søgaard, Kvorning, formand, og han blev i 1962 afløst af N.C. Nielsen på formandsposten.
Den første bestyrelse bestod af Hans Christensen, Anders Knudsen, Kvorning, Anders Baltzersen, Hammershøj, Kresten Jensen Louring, Kvorning og Kristian Overgaard, Kvorning.
Jubilæet fejres ved en sammenkomst i Hammershøj Forsamlingshus, hvor amtsborgmester P. E. Eriksen, Bjerringbro, taler. Fhv. gårdejer Th. Mølholm, Årup, har skrevet en sang til begivenheden, og Hammershøj og Omegns Andelskasse giver kaffe til deltagerne. De øvrige pensionistforeninger i Tjele er indbudt til festen.
Den nuværende bestyrelse for Hammershøj og Omegns Pensionistforening. Forrest fra venstre: Mine Nielsen, Hammershøj, kasserer, N.C. Nielsen, Hammershøj, formand og Cecilie Skydtgaard Pedersen, Hvidding. Bagerst Niels Chr. M. Hansen, Hvidding, Anders Olsen,