Navnet Hammershøj
Navnet Hammershøj træffer vi to steder på Danmarkskortet. Det ene er en landsby i Han herred sydøst for Brovst i sognet Øland. Det andet sted er vores by og sogn, der ligger midt i Sønderlyng herred, Viborg amt. Se kortet herunder.
Man mener, at byen og sognet har navn efter den store gravhøj, der ligger midt i sognet, øst for byen. Denne høj bærer navnet ”Hammershøj”.
Stednavneforskere har to udlægninger af forstavelsen ”Hammer” i navnet Hammershøj.
For det første siger de, at ”Hammer” kan stamme fra det gammeldanske personnavn ”Hamar”, (oldnordisk Hamarr).
For det andet siger de, at ordet kan stamme fra det gammeldanske ord ”Hammer”, i dets betydning af ”stejl klippe” eller ”stenet bakke”, idet dette navn indgår i flere nordiske stednavne, f.eks. Hammershus. Som begrundelse for den sidste tydning henviser de til sognets stejle bakker mod syd ned mod engene.
Personlig synes jeg bedst om den første tolkning, både fordi jeg synes de stejle bakker ligger lidt langt fra højen, men måske mest fordi jeg synes, det ville være spændende at vide, at højen var opkaldt efter personen Hamar, som jo så sikkert var begravet i højen.
Sogne navnets oprindelse fortaber sig i oldtiden. Det ældste skriftlige vidnesbyrd vi har om navnet er fra 1392, da blev det stavet Hamershyugh. Men på det tidspunkt har navnet sikkert været i brug i op til flere hundrede år. I 1400’ og 1500’tallet varierer stavemåden med et eller to ”m”-er i forstavelsen, mens stavelsen ”høj” har flere forskellige stavemåder.
Byen har to navne
Fra gammel tid har byen (den bymæssige bebyggelse) haft to navne:
Neder Hammershøj og Over Hammershøj eller blot Nederby og Overby. Disse to navnes oprindelse fortaber sig i den dunkle fortid.
I året 1561 støder vi på navnet Nederby i Hammershøv.
Anledningen til omtalen var at selvejergårdmand Jost Michelsen i Nederby skulle indløse sin gård hos kongen. Kongemagten havde nemlig ved dom inddraget alt selvejer bøndergods i herredet under kronen, fordi herredets bønder i 1534 havde deltaget i Grevens Fejde på Skipper Clements side. Jost Michelsen måtte derfor købe sin gård tilbage, men redede sig dog med livet i behold.
Først med den omfattende registrering af alt jordegods i sidste halvdel af 1600’tallet (Matrikuleringen 1688) ser vi navnene Nederby og Overby brugt almindeligt.
I dag vil alle jordejere i Hammershøj kunne finde navnene på deres skøde.
Sognet er delt op i tre ejerlav, de to er Neder Hammershøj og Over Hammershøj - det sidste ejerlav: Lundegårde vender vi tilbage til senere.
Navnene bruges ikke i daglig tale i dag, mange borgere ved måske knap nok, at de findes. Men for blot 50-100 år siden var opdelingen af byen i Nederby og Overby en kendsgerning, med et kraftigt skel imellem befolkningsgrupperne i de to bydele.
Der kunne udkæmpes drabelige kampe mellem drengene fra de to bydele. Og når bønderne inviterede til de traditionelle gilder samlede man kun folkene fra ens egen bydel.
Hvis der fejredes en stor familiefest, hvor alle fra hele byen var selvskrevne, klarede man det ved at holde to gilder en for Nederby-folkene og en for Overby-folkene.
