Byfornyelse
Hammershøj Midtby 1997-2000

Hammershøj Kro, der lå midt i byen, nedbrændte totalt natten til den 10. januar 1995. Kroen blev ikke genopført, og den åbne plads med brandtomten fik lov at ligge ubenyttet midt i byen de næste par år.
Først i 1997 begyndte nogle ideer om en større byfornyelse for Hammershøj bymidte at tage form.
Hammershøj Brugs, der var nabo til krogrunden, var den store spiller i de samlede planer om byfornyelsen. Brugsforretningen, der oprindelig lå ud mod hovedvejen gennem byen, havde en snes år tidligere fået bygget en ny butiksbygning på 400 m2 inde i gården bag den tidligere butik. Herved fik man bedre parkeringsforhold, men samtidigt blev butikken skjult for de vejfarende.
Der opstod nu den tanke: ”hvis man kunne sælge det gamle brugskompleks, der bestod af de gamle brugsbygninger, hjørneejendommen med det tidligere autoværksted samt den nybyggede butiksbygning, så var der en mulighed for at flytte Brugsen over på den gamle krogrund og derved skabe en moderne forretning med en meget synlig beliggenhed”.

Imidlertid havde kommunen købt grunden, hvor den nedbrændte kro havde ligget. Brugsuddeleren tog derfor kontakt til kommunen og drøftede sagen med borgmesteren. Og nu begyndte konturerne til en større omvæltning for Hammershøj midtby efterhånden at tegne sig. Man satsede på at kunne få del i nogle statslige midler til byfornyelse, hvor der netop var afsat 20 millioner til forsøg i landsbyer under 1000 indbyggere. Tanken var, at Brugsen skulle sælge sine ejendomme til kommunen og bygge en ny Brugs på krogrunden, som man skulle overtage fra kommunen. Tjele kommune tog kontakt til Tjele almene Boligselskab, der skulle overtage og stå for ombygning af en del af de gamle brugs-ejendomme til boligformål, samt bygge nye boliger ovenpå den kommende brugsejendom. Kommunen ville beholde Brugsens butiksejendom fra 1979, hvor der så skulle indrettes en ”torvehal” til fri afbenyttelse for Hammershøj-borgere. Borgmesteren, kommunaldirektøren og kommuneingeniøren samlede trådene og kunne i maj måned 1997 præsentere ideen i en ansøgning til Bygge- og Boligstyrelsen, hvor man søger om 2 millioner kr. som støtte til gennemførelse af projektet. Boligministeriet fik ikke færre end 51 ansøgninger, og midt i juni måned kunne boligministeren, Ole Løvig Simonsen, meddele, at Hammershøj var blandt de 12 udvalgte byfornyelsesprojekter i hele landet.

En af ideerne omkring det omtalte forsøg med byfornyelse var, at lokalbefolkningen skulle inddrages i planlægningen af projektet. Kommunen afholdt da også to borgermøder i Hammershøj Forsamlingshus (15/12 1997 og 13/5 1998), hvor man fremlagde ideerne om projektet og fik begge gange stor opbakning til at gennemføre ideerne og ros for initiativerne. Ifølge Randers Amtsavis sagde borgmesteren, Steffen Andreasen, på mødet den 15. december 1997: ”Det er vist første gang i min karriere som borgmester, at jeg er blevet mødt med klapsalver fra kommunens borgere.”
Hammershøj Borgerforening blev det samlende midtpunkt for den borgergruppe, der var nedsat til at følge projektet og specielt komme med ideer til den kommende Torvehal og friarealerne omkring denne.


Det første spadestik!
Fra venstre ses Eva Kammersgaard, Steffen Andreasen og Ingelise Bragh

Den 22. januar 1999 blev første spadestik til byfornyelsen taget af personer fra de tre involverede instanser, det var borgmesteren, Steffen Andreasen, formanden for boligselskabet, Ingelise Bragh og formanden for brugsen, Eva Kammersgaard. Det var starten på et samlet projekt, der var beregnet til omkring 27 millioner kroner.
Der blev først taget fat på byggeriet af den 1100 m2 nye brugs, der stod klar til åbning mandag den 27. september 1999.
Det næste, der var klar, var da boligselskabet den 1. juni 2000 kunne tage de 20 boliger i brug (7 ovenpå den nye brugs og 13 i de gamle brugs-ejendomme). Boligerne varierer i størrelse fra 38 til 115 m2.
Endelig var man kommet så langt, at der mandag den 2. oktober 2000 kunne holdes officiel indvielse af hele byfornyelsesprojektet med deltagelse af boligminister Jytte Andersen. Ved indvielsen talte først boligministeren, som derefter klippede den traditionelle røde snor. Efter ministeren talte borgmesteren, og til sidst kunne direktøren for Hammershøj og Omegns Andelskasse afsløre et kunstværk bestående af et lystræ i stål og fem omkringstående fugle.

Efter indvielsen blev Torvehallen overdraget til beboernes brug. Kommunen betaler for vedligeholdelse, lys og varme, mens det er overladt til beboerne (Borgerforeningen) at sørge for indretningen og anskaffelse af inventar m.v. Årene, der er gået siden indvielsen, har vist, at stedet bliver flittigt brugt af Pensionistforeningen, dagplejemødrene og en række andre.