Lundgård – en Enestegård

Før de store udskiftningers tid, i slutningen af 1700-årene og begyndelsen af 1800-årene, lå de fleste gårde samlet i landsbyer. Der var dog enkelte - ofte lidt større gårde - der lå udenfor landsbyfællesskabet.  Sådan lå der i Hammershøj sogn en større gård ude mod øst - på grænsen til sogneskellet mod Læsten sogn.  -  Det var gården Lundgård – en såkaldt Enestegård.
 


Kortet herover er en redigeret rentegning ved KER på grundlag af matrikelkort over LUNDGAARD MARK opmålt 1799 af stifts land inspektør Friederich Wesenberg.
Dette kort findes på Landsarkivet i Viborg, arkiv nr. K449-11.

Det ældste spor vi har af Lundgård i historien er fra midten af 1400-tallet. Gården var på det tidspunkt ejet af Laurids Jonsen til hovedgården Viskumø i Viskum sogn. Han havde nok manglet penge, for han pantsatte Lundgård til Erik Ottesen Rosenkrantz. Det kan vi vide, idet pantebrevet dukkede op i en retssag i 1547. Gennem 1500-tallet skiftede Lundgård ejer nogle gange. I 1626 solgte landsdommer Niels Krag til Trudsholm gården til Albret Skell på Fussingø.

De næste knap 200 år var Lundgård en ladegård under Fussingø; gården blev drevet af en forpagter.
I begyndelsen af denne periode var forpagteren på gården Christen Jørgensen. Vi ser ham nævnt som fæster af sognets kongetiende i 1635, ligeledes er han på lydhimlen over prædikestolen i kirken nævnt som kirkeværge. Lydhimlen er dateret til 1664.
I året 1684 blev Lundgård sammen med bl.a. Læsten sogn i retslig henseende lagt ind under Fussingø Birk, hvor den forblev til 1815. Den øvrige del af Hammershøj sogn hørte ellers under Sønderlyng herred i retslig henseende.
Ved matrikuleringen i 1682 havde gården et tilliggende på godt 7 tdr. hartkorn. Arealet udgør 350 tdr. land

Den sidste forpagter på Lundgård, før den blev udstykket og solgt i 1803, var Frederik Andersen. Ved folketællingen i 1787 ser vi, at der ud over husbonden og madmoderen var et tyendehold på gården med 2 karle og 2 piger.
Ejeren af Fussingø i disse år var Christian Ludvig Scheel von Plessen, han var medlem af den store landbokommission der på landsplan arbejdede på at forbedre bøndernes forhold. Også overfor sine egne fæstebønder virkede han for udskiftning af jordegodset fra driftsfællesskabet og salg af bøndergodset til bønderne.

I slutningen 1700-tallet blev der arbejdet med forberedelserne til udstykning af Lundgård. Jorden blev i 1799 opmålt af landinspektør Friederich Wessenberg (se kort her ved siden af). Christian Ludvig Scheel von Plessen døde imidlertid i 1801 og det blev derfor hans enke, der kom til at fuldføre dette arbejde. I 1803 afsluttedes udstykningen af Lundgård med salg af jorden som arvefæsteejendom dels til nye ejendomme og dels som tillægsjord til bestående ejendomme i Over Hammershøj.

De udstykkede parceller fik matrikelnumrene fra 1 til 6. På parcellen med matrikelnummer nr. 2 lå den oprindelige Lundgårds bygninger. En senere ejer har fortalt mig, at man stadig kan finde murrester fra de gamle bygninger i marken umiddelbart sydvest for de nuværende bygninger.

Gårdens jorder udgjorde et selvstændigt ejerlav. Sådan er det endnu i dag; de ejendomme, der ligger østligst i Hammershøj sogn, ligger i ejerlavet: Lundgårde.

På nedenstående matrikelkort fra 1835 over Hammershøj sogn med de 3 ejerlav: Neder Hammershøj, Over Hammershøj og Lundegårde, ses Lundegårde længst mod øst markeret med rødt.


 

Tilbage