Glimt af foreningens historie

Ved Borgerforeningens 50 års jubilæum kunne man i avisen læse

Viborg Stifts Folkeblad
29. januar 1972

Foreningens oprettelse i 1922
Den 31. januar 1922 var en kreds i Hammershøj kommet så vidt, at de kunne indbyde til stiftende generalforsamling i Hammershøj Borger- og Håndværkerforening. Dermed var grunden lagt til en forening, der har løst mange opgaver til gavn for Hammershøj by.
Dyrlæge Clemann blev valgt til formand for den nye forening. Den øvrige bestyrelse kom til at bestå af gårdejer Møller Andersen, Kringelhovgård, manufakturhandler Chr. Laursen, malermester Eliot Jensen og købmand Chr. Handberg.

Efter 30 års forløb blev navnet ændret til Hammershøj Borgerforening. Det skete i bestræbelserne for at få flere medlemmer. I 1922 var der 30 medlemmer, men i dag står 126 opført i foreningens medlemslister. I de første år var Borger og Håndværkerforeningen nærmest en slags skytteforening, men der gik ikke mange år, før andre og mere jordnære opgaver blev taget op.

Fartgrænser i byen
I 1925 blev der sendt en ansøgning til politimesteren om at få indført 20 kilometer fartbegrænsning i Hammershøj by, men så stærkt ville politimesteren ikke have folk til at køre, så han satte fartgrænsen til 15 kilometer i timen. Først i 1936 blev grænsen sat op til 20 kilometer i timen, der senere blev ændret til 50 og for få år siden til 60 kilometer.

Kloakering i 1927
I 1926 begyndte man at snakke om en realskole i Hammershøj, men i modsætning til de fleste andre ønsker, blev det ved snakken.
Et år senere tog foreningen initiativet til byens første kloakering, der fungerede, indtil Vorning-Kvorning-Hammershøj sogneråd i 1958 gjorde dette til en kommunal opgave, da man fik nyt kloaknet og rensningsanlæg i byen. Samme år fik byen gadebelysning, som indtil 1960 blev drevet direkte under borgerforeningen.
Der blev også gjort et forsøg på at få udbringning af post om søndagen og senere 2 omdelinger daglig. Fra 1928 blev der holdt juletræ for børnene 3. juledag, en skik man har holdt siden.
I 1929 tog Borger- og Håndværkerforeningen en ny opgave op. Foreningen arrangerede det første dyrskue i byen, der fik tilslutning fra både byen og egnen. Der var fundt hus til dyrskuemiddagen, men kuvertprisen var også kun 2,50 kr. Dyrskuetraditionen blev holdt i hævd til under 2. verdenskrig, da Hammershøj og Omegns Landboforening overtog denne opgave.

Sportsplads i 1934
Borger- og Håndværkerforeningen fik i 1932 plantet op til kirken, og to år senere tog man det første skridt til en sportsplads, som de unge kunne spille fodbold på.
I 1937 indførte foreningen renovation i Hammershøj og erhvervede en plads ved Årup Mølle, hvor man kunne læsse affaldet af. I 1944 var det også foreningen, der oprettede et vagtværn i den politiløse tid. Dette værn fungerede så godt, at man undgik de mange tyverier, som amn kendte mange andre steder.
I mange år drøftede man etablering af en flagallé i byen, men først i 1970 blev flagalléen en realitet. For 8 år siden lavede foreningen juleudsmykning i Hammershøj, og der kunne nævnes mange andre ting, som gennem årene er løst på initiativ af Borger- og Håndværkerforeningen.

I jubilæumsåret 1972
”Jeg håber, folk i Hammershøj fortsat vil stå sammen omkring Borgerforeningen”, siger formanden, gårdejer Marius Høeg. ”Med storkommunen er vi på en måde blevet en slags formidler mellem kommunalbestyrelsen og borgerne.”
Bestyrelsen består i dag (1972) af Marius Høeg, gårdejer Niels Erik Winther (kasserer), mejerist Jørgen Bruun, rutebilchauffør Svend Poulsen, teglværksarbejder Jørgen Bundgaard, støberiarbejder Kaj Madsen og gårdejer Per Flarup.
Jubilæumsfesten holdes lørdag den 5. februar med spisning i forsamlingshuset for medlemmer og deres ægtefæller samt andre, der har tilknytning til den 50 år gamle forening.