Reformationen betød ændringer
for vore Anneksgårde.
Før reformationen i 1536 - i den katolske tid - havde vores sognepræst, der også dengang boede i Vorning, sit udkomme af tre gårde. For det første var der selve præstegården i Vorning. Dernæst var der Annekspræstegårde i både Kvorning og Hammershøj. Anneksgårdene, som præsten havde fæstere siddende på, betalte deres afgifter til præsten, og der ud over skulle de også give husly og staldplads til præsten, når han havde ærinde i disse annekssogne.
Vi går nu tilbage til årene omkring 1530. Spændinger mellem den gamle katolske kirke, der her på egnen var ledet af biskop Jørgen Friis, Hald, og den nye lære, prædiket af Hans Tausen i Viborg, fik i høj grad indflydelse på Anneksgården i Hammershøj (og i nogen grad Kvorning).
Den nye lære var bl.a. repræsenteret af Sognepræsten i Vorning-Kvorning-Hammershøj, Mads Mortensen Hegelund, 1527-1544. (Før ham havde hans ældre bror, Morten Mortensen Hegelund været præst i sognene, også han var ’lutheraner’). Begge brødre havde en tid studeret i Vittenberg og havde der lært Luther og hans teologi at kende.
Mads Hegelund var ud af Hegelund-familien i Viborg. Denne familie forsvarede i Viborg Hans Tausen mod biskop Jørgen Friis, der kraftigt modarbejdede den begyndende reformation. Den stridbare Jørgen Friis forsøgte derfor at modarbejde og genere familien Hegelund og dermed også sognepræsten i vore sogne, Mads Hegelund. Men kongen, Frederik den første, holdt hånden over den nye tros prædikanter, så det var først da kong Frederik den første lå på sit dødsleje, at bisp Jørgen Friis havde frit spil til at gribe ind overfor vores præst. Det gjorde han til gengæld effektivt: - Han tog de to Anneksgårde i Kvorning og Hammershøj fra sognepræsten og lagde dem til bispegodset. Men ikke nok med det, han forbød også præsten adgang til sine tre sognekirker.
Dette skridt fra biskoppens side er nok foretaget allerede kort efter 1530, idet det ses, at præsten Mads Hegelund 1532 fik et tingsvidne fra Sønderlyng Herreds ting om, at fæsterne af Anneksgårdene hidtil havde betalt deres landgilde til sognepræsten og ikke til biskoppen. Men dette tingsvidne hjalp ikke præsten, og forholdene i landets ledelse de følgende år var heller ikke til fordel for vores sognepræst.
Kong Frederik 1. døde april 1533, og Rigsrådet besluttede nu efter forslag fra de katolske biskopper at udskyde kongevalget. Dette udløste borgerkrigs lignende tilstande rundt om i landet: – Grevens Fejde, med Skipper Klements hærgen og afbrændte Herregårde (Vingegård, gården Gjandrup, Tjele Stenhus modstod dog forsøg på afbrænding). – Rigsrådet skyndte sig nu at få valgt en ny konge: Christian 3. (Frederik 1.s søn), der dog måtte kæmpe sig til magten.
Sognepræsten Mads Hegelund lå ikke på den lade side. Allerede da Christian 3. i marts 1935 blev hyldet til konge i Viborg, klagede Mads Hegelund til kongen over, at biskoppen havde taget gårde og kirker fra ham. Kongens dom kom til at lyde på, at ”præsten skulle have sit gods igen”.
Så let gik det dog ikke. Biskoppen beholdt foreløbig begge Anneksgårde. Og da så reformationen blev indført året efter (i 1536), hvor biskopperne blev fængslet og bispegodset inddraget under kronen, så fulgte de to gårde med ind som kongeligt gods.
I årene derefter kæmpede vore sognepræster om at få de to gårde tilbage. Det blev dog først Mads Hegelunds efterfølger, Hans Hegelund, der i 1571 fik held til at få Kvorning Anneksgård tilbage til sognepræsten. Men Anneksgården i Hammershøj blev stadig liggende som kongens ejendom, og herfra blev den på et tidspunkt før 1690 solgt til herremanden på Fussingø. Præsterne fik dog gennem tiderne nogle ydelser fra Anneksgården i Hammershøj, og havde også stadig ret til ophold og staldplads på anneksgården.
Først i 1881 bliver anneksgården i Hammershøj solgt til selvejendom, idet den hidtidige fæster Søren Pedersen køber gården af Fussingø til sin svigersøn, Peder Andersen, fra Krogsgården. Købesummen er 14.000 kr., og den gamle anneksgård skal stadig yde staldplads til præstens heste, når denne kommer til Hammershøj.
Anneksgården i Kvorning fik præsten som nævnt tilbage som sin ejendom i 1571. Den var derefter præstekaldets ejendom indtil 1856, hvor sognepræst Jens Blicher solgte den til Christen Vernersen, hvis forældre hidtil havde haft den i fæste. Købsprisen for denne gård var 4.800 rigsdaler.
De to gårde findes i dag som henholdsvis Randersvej nr. 11 og Nymarksvej nr. 6.