Hvem var Møller Andersen?
Går man en tur i Hammershøj, støder man i den østlige ende af byen på navnet ”Møller Andersens Vej”. Tilflyttere vil sikkert spørge: ”Hvem var han?”, og de ældre i byen kan straks fortælle mange historier om Møller Andersen.
Hvis der har været en bykonge i Hammershøj, så må det være Møller Andersen. Han var en driftig foregangsmand, der oparbejdede ”Kringelhougård”, som han ejede i 28 år, fra at være en misrøgtet gård til en veldrevet proprietærgård. Hans foretagsomhed indskrænkede sig ikke blot til hans private enemærker, men han huskes især for sin indsats for byen og egnen, hvor han tog initiativ til en lang række ting til gavn for lokalsamfundet. I 1951 blev han hædret for sin indsats ved udnævnelse til Ridder af Dannebrog.
Personlige data
Anders Møller Andersen blev født i Batum, Rødding sogn den 15. december 1887. Hans forældre var gårdmand Søren Andersen og hustru Jacobine Ingersine Andersen.
A. Møller Andersen var tilflytter til byen. Efter nogle år i Brunshåb kom han her i 1918, da han købte gården ”Kringelhougård”. Året efter, at han kom til sognet, blev han den 19.september 1919 gift med Johanne Bindesbøll Cleemann (født 13.marts 1891 i Hammershøj) datter af dyrlæge Cleemann, Hammershøj.
Møller Andersen og Johanne havde plejedatteren Ellen Møller Andersen (født 29. marts 1928), hun blev kaldet ”Bitten”. Bitten blev gift med Henning Poulsen, søn af kroejer Poulsen, Hammershøj. Bitten døde ganske ung, den 6. april 1957, hvilket var et hårdt slag for Møller Andersen.
I 1946 solgte Møller Andersen Kringelhougård og flyttede ind til byen, hvor han byggede villaen ”Diget”. Her døde han den 11. februar 1967; hustruen Johanne døde i januar 1972.
Kringelhougård
Da Møller Andersen købte gården ”Kringelhougård”, var den meget forsømt, den havde været handlet flittigt gennem de foregående halve snes år. Møller Andersen arbejdede målbevidst på at få gården på fode, og da han solgte gården 1946, blev den beskrevet som et mønsterbrug.
Møller Andersen var på et eller andet tidspunkt med i næsten alle de foreninger og offentlige foretagende, der fandtes på egnen. Han blandede sig og tog med en utrolig arbejdsindsats initiativer i mange, mange foretagender. Når man studerer Hammershøjs historie i midten af 1900’tallet, støder man gang på gang på personen Møller Andersen.
To foretagender bliver fremhævet som Møller Andersens hjertebørn. Det var Andelskassen og Landboforeningen.
Hammershøj Andelskasse
Møller Andersen var medinitiativtager ved Andelskassens start i 1921. Han var dens formand fra 1921 til 1961. I Andelskassens 50års jubilæumsskrift skrives der om Møller Andersen:
”Andelskassen var hans hjertensbarn, som han selv udtrykte det, og man går ingen for nær ved at betegne ham som Andelskassens primus motor i de 40 år, han var dens formand. Mange af denne egns beboere føler sig med rette i taknemlighedsgæld til Møller Andersen for den hjælp og støtte, han gennem Andelskassen ydede dem og derved i adskillige tilfælde redede dem gennem en prekær økonomisk situation – undertiden med en ikke helt skudsikker bankmæssig sikkerhed som baggrund. Hans evne til at vurdere både mennesker og deres bedrifter var fremragende, hvilket bedst bevises af, at Andelskassens tab ved engagementer nærmest var mikroskopiske.”
Hammershøj og Omegns Landboforening
Møller Andersen var initiativtager til Hammershøj og Omegns Landboforening, og han var dens formand i de første 12 år af dens virke fra 1943-1955. I Landboforeningens 50-års jubilæumsskrift skriver Thorvald Mølholm bl.a.:
”Hvis man her skal personificere begrebet ”man” i forbindelse med oprettelse og mangeårige ledelse af Hammershøj og Omegns Landboforening, må det det ubetinget blive med navnet og personen Anders Møller Andersen. Han var den energiske, foretagsomme igangsætter med visioner, som i så mange sammenhænge og tiltag, kom den hele egn til gode. – At Møller Andersen havde ambitioner, også som landboforeningsformand er der for undertegnede ingen tvivl om, og det er der da heller ikke noget som helst odiøst i – vel snarere tvært imod. Men at vurdere disse derhen, som nogle vittige hoveder gjorde ved at antyde, at når Møller Andersen ikke kunne blive formand for en bestående forening, så måtte han lave en til sig selv, er at betragte som en godmodig spøg ledsaget af et anerkendende skulderklap.”
Hammershøj ny Forsamlingshus
Da det i 1941 kom på tale at bygge et nyt forsamlingshus i Hammershøj, blev Møller Andersen formand for byggeudvalget. Forsamlingshuset blev bygget og indviet den 20. september 1941. Det fortælles, at Møller Andersen ved personlig kontakt til de fleste af områdets beboere sikrede opbakning til byggeriet og forsamlingshusets fortsatte beståen ved ikke blot at tegne beboerne som personlige medlemmer af interessentskabet, men også at dette medlemskab blev tinglyst som en forpligtelse for daværende og kommende ejere af ejendommene.
