Genforeningssten i Hammershøj
Genforeningsstenen minder om Sønderjyllands genforening med det øvrige land. Genforeningen blev fejret den 9. juli 1920 over hele landet. De største fester var naturligvis i Sønderjylland, hvor kong Chr. 10. red over grænsen på den hvide hest.
Festdag i Hammershøj
Men også her i Hammershøj, var der fest. Kirkeklokken ringede en time fra kl. 11 til 12. Skolebørn marcherede med flag gennem byen – og som der står i avisreferatet: ”Afsyngende sange”.
Der var festgudstjeneste i Kirken kl. 17, kirken var pyntet med røde og hvide roser – Pastor Langer holdt en gribende, dybtfølt prædiken. Et kor af skolebørn sang under lærerinde Frk. Frederiksens ledelse.
Et træ plantes - og kaffebord
Om aftenen blev på den åbne trekantede plads, hvor bybrønden havde stået, plantet et ’smukt’ lindetræ skænket af lærer J. K. Christensen og derefter var der fælles kaffebord på kroen, hvor der blev holdt en række taler. Bl. a. gav Lærer Christensen en kort oversigt over Sønderjyllands historie. Og byens unge dyrlæge Stützer talte for festens æresgæst cand. phil. Tryde, der var sognets eneste tilbageværende veteran fra 1864.
Selve stenen på plads
Senere på året blev en 3000 kg tung natursten slæbt op til det lille anlæg og anbragt foran lindetræet. Stenen, der er fundet på købmand Andersens mark i Hammershøj, er mandshøj og fuldstændig glat på den ene side. Paa forslag fra udvalget indhuggedes der i stenens flade side denne tekst:
1864
Sønderjylland
1920
Penge og formaliteter på plads ved årets slutning
Søndag før jul 1920 afholder Dr. Michelsen, Hammershøj, en aften med oplæsning og grammofonkoncert for at skaffe penge til at betale omkostningerne ved stenens etablering. En avisnotits fortæller: Entreen er efter deltagernes behag, da oversludet går til fordel for rejsningen af en Genforeningssten i Hammershøj.
Juletræ og Genforeningsfest i Hammershøj
5. juledag 1920 afholdtes efter indbydelse af Foredragsforeningen juletræ i Forsamlingshuset. Der var mødt så mange børn og forældre, som Forsamlingshuset kunne rumme.
Da der er bleven rejst en Genforeningssten i byen, samledes man efter at juletræslysene var udbrændte til en genforeningsfest, hvor dyrlæge Clement holdt en udmærket tale, som påhørtes med interesse. Dyrlægen mindedes Sønderjydernes store trofasthed overfor moderlandet og pegede på, hvorledes de gennem de 56 trange år havde trodset Prøjsernes tvangsregimente. Taleren omtalte derefter udførligt genforeningsfestlighederne, som taleren havde overværet i Sønderjylland, og dvælede især ved den begejstring, som kongen vakte, hvor han viste sig.
Dyrlægen overgav derefter på udvalgets vegne mindestenen til byen, idet han håbede, at byen ville istandsætte pladsen omkring mindesmærket og frede det, så det kan stå til sene tider, som et minde om den største nationale begivenhed, der er foregået i Danmarks historie.
Da Borger- og Håndværkerforening blev oprettet i 1922 påtog denne forening sig - som en af sine opgaver - pligten til vedligeholdelse af anlægget.
Genforeningsstenen flyttes
Den 10. maj 1949 kunne man læse i Randers Dagblad: "Hammershøj Håndværker- og Borgerforening holdt forleden generalforsamling. Formanden, bagermester P. G. Jacobsen, oplyste om årsagen til indkaldelsen, at man ønskede Genforeningsstenen flyttet fra dens nuværende plads til det nye anlæg ved slagtermester Christensens ejendom. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og gdr. Alfr. Andersen lovede at foretage sløjfningen af den nuværende anlæg, mens Falck får overladt selve flytningen."
- og her har stenen stået siden!
