Læs en kommentar til denne side fra en af vore læsere. Rul ned til bunden af siden.

På dette kort fra 1980'erne viser højdekurverne bakkerne syd for byen - ned mod engene - og de mange slugter, der går fra engene og ind mod det høje land.
Alle disse slugter har partier af stor landskabelig skønhed - alle værdige til navnet "Saksisk Svejts".
Fra beskrivelsen af turen med frk. Frederiksen, som jeg har fra en, der som barn har været med, tror jeg stedet er, hvor jeg har sat en rød plet.

Og hvorfra stammer navnet?

Lærerinde frk. Frederiksen fortæller i en avisartikel den 31. marts 1939 om, hvordan navnet opstod:

Hun fortæller om Bakkerne ned mod engene syd for byen:
De fleste af de nævnte Bakker ligger endnu ganske uberørte hen, saaledes vort mest yndede Udflugtssted „Saksisk Svejts". Navnet her er for mange Aar siden givet af nogle unge Mennesker, der var paa Besøg hos daværende Dr. Michelsen her.
Da de saa den herlige Natur udbrød de: Ih, men det ligner jo „Saksisk Svejts". De var nemlig lige hjemkommet fra en Tysklandsrejse. Siden den Tid har dette Stykke Natur baaret dette smukke Navn.

Næsten paa enhver Aarstid, har „Saksisk Svejts" noget smukt at byde paa. Den Fred og Harmoni her findes er henrivende, saa man frydes over at færdes der baade ene og i Selskab med andre.

Ved Foraarstid myldrer det med Anemoner op ad Bakkeskraaningerne, vel fordi Egnen har været skovklædt, og fordi Ploven aldrig har ødelagt Skovens fine Bund.

Nu breder Lyngen sig uforstyrret der, isprængt et Væld af Blaabærris. Lyse Birke staar endnu og hvisker om Fortids Skove, og Enebærbuske i mange fantastiske Former gør Stedet til et Stykke Idyl fra Naturens Haand.
 

NOTE:
Den nævnte Dr. Michelsen var læge i Hammershøj 1888-1925. Frk. Frederiksen var lærerinde i Hammershøj 1911-1949.
Den nævnte bog fra 1952 er: Kirke og sogn i fortid og nutid, Viborg amt. A.C. Normanns Forlag. Se side 819-824.

Frits Højsgaard, der har kigget på vores side,
skriver til os (sept. 2009):

Jeg skriver til jer for at fortælle om "Saksisk Svejts", som jeg husker det.
Jeg er gammel Hammershøj-dreng, og har slået mine folder på det omtalte sted.
Jeg husker, at vi gik ind ved Søren Degns gård (Jens Marius Nielsens far), og ned langs hans mødding og videre mellem Dyrlægens og Søren Degns marker og videre mod syd, hvor vi krydsede en markvej som forbandt Arne Nørgårds og Anders Bundgaards gårde.
Når vi fortsatte mod syd passerede vi en fritliggende bakke, som var beklædt med grantræer (her kørte man jordbaneløb før krigen, hvor blandt andre Hans Andersen, elektrikeren, deltog.)
Fortsatte man mod syd, kom man til et skovområde, hvor der gik en sti igennem, og dette område sammen med de syd her for liggende bakker er det sted, som jeg husker, blev omtalt som "Saksisk Svejts".
Et meget yndet sted for byens folk til traveture, og for os børn til at lege i og bygge huler i.
Der var i øvrigt et mindre vandløb i området, hvor Anders Bundgaard en overgang havde bævere, som byggede dæmninger, der blokerede for vandløbet. Jeg tror, det var for pelsens skyld, at de blev udsat.
Jeg har mange gange fulgtes med Ingeman Larsen ned gennem det omtalte område ned til engene for at se efter de plage, som de havde gående på græsning om sommeren.
Det var også et yndet at plukke blåbær, som voksede på bakkeskråningerne.

Frits Højsgaard skriver senere:
For så vidt angående "Saksisk Svejts", kan jeg tilføje, at der på et tidspunkt blev etableret en skydebane umiddelbart syd for det omtalte område.

TAK til Frits Højsgaard for denne beskrivelse af stedet "Saksisk Svejts", KER.