Udskiftning i Neder Hammershøj

Tilbage
 

Ved hjælp af bevarede dokumenter fra slutningen af 1700’tallet kan vi få et klart billede af de dage i sensommeren 1785 og 1786, hvor der blandt bønderne i Neder Hammershøj træffes store beslutninger, der på afgørende punkter fuldstændigt ændrer disse menneskers dagligdag og levevis, man drøftede jordenes udskiftning.

Læs her om, hvad udskiftning af jorderne går ud på.

I Neder Hammershøj var de fleste gårdmænd fæstere under Herregården Skjern, der ejede jorden. På Skjern sad i disse år forvalteren Svendsen, der havde løbende kontakt til den egentlige ejer herremanden på Gl. Estrup. Til vores held er mange af Svendsens breve til godsejeren bevaret så vi der igennem kan komme på meget tæt hold af tingenes udvikling. I et brev fra den 2. august 1785 skriver Svendsen efter den sædvanlige ærbødige indledende hilsen:

”Udskiftningen i Sønderlyng Herred lader til at blive almindelig. I går havde jeg Neder Hammershøjs 7 gårdbeboere samlet for at få deres mening herom at vide, da de af frygt for hverandre begyndte at efterlade med gødningens udkørsel.
Selvejeren Niels Engedal påstod da, at han ville have marken udskiftet og landmåler derpå snarest muligt. Øvrige lodsejere må (skønt ugjærne) finde sig deri.”

Det skal lige fortælles, at af de 7 gårdbeboere var de 4 fæstere under Skjern, 1 var fæster under Fussingø, mens de to sidste var selvejere.
Niels Engedal, 34 år gammel, den ene af selvejerne, havde netop om foråret købt gården matr. nr. 3 af Christen Sørensen. Han kom til gården fra en stilling på Fussingø’s ladegård, Lundgård, der lå østligst i Hammershøj sogn. Her var jorden samlet om gården, og ikke i dyrkningsfællesskab med de omkring liggende bønders jorder. Niels Engedal var altså en mand der vidste, hvad han talte om, da han på mødet den 1. august forlangte Neder Hammershøjs jorder udskiftet.

Efter Svendsens møde med bønderne i Neder Hammershøj var beslutningen truffet, og nu skal det praktiske arbejde indpasses i arbejdsplanerne for specielt landinspektøren, der havde der helt store arbejde med opmåling og taksering af jorden ved landsbyen og senere inddeling af bymarken til de enkelte gårde.
Landinspektøren var travlt beskæftiget med udskiftningen af jorden i Over Hammershøj, der skete i sommeren 1785. Så det blev først året efter at turen kom til Neder Hammershøj. Men da er også både herredsfogeden og landinspektøren forberedt på det kommende arbejde med udskiftningen af jorden. Sagen kom på det ordinære møde i Synderlyng Herred i Randers den 22. august 1786, hvor der bliver udpeget 4 mænd til at vurdere og taksere jorderne i Neder Hammershøj.

Også landinspektøren er klar på banen, tre dage efter mødet i herredsretten sender han bud til de udpegede taksationsmænd om at møde i Neder Hammershøj den 29. august om morgenen (kl. 6.30). Landinspektøren sender også bud til bønderne i Hammershøj, at de samme dag skal sende en vogn for at hente ham, så han kan være fremme samtidigt med taksationsfolkene.

Det har været et seværdigt skue dagen igennem den 29. august 1786 i Neder Hammershøj. Om morgenen har alle bønderne sikkert været samlet på den åbne plads vest for kroen. Her har man taget imod de udpegede taksationsmænd, der skulle ansætte den enkelte bondes agre til en værdi. Og ikke mindst har man med spænding ventet Den kongelige Landinspektør, der skulle komme og lede arbejdet dagen igennem.
Denne flok af mennesker bevæger sig nu ud over markerne og beser alle hjørner af agerjorden, af engene og af overdrevene. Landinspektøren stopper utallige gange op, hvor taksationsmændene skal blive enige om en værdi af det enkelte område. Derefter skal skriveren omhyggeligt notere det enkelte områdes navn og beliggenhed og hvilken værdi taksationsmændene er kommet frem til.

Kan vi forestille os med hvilke følelser den enkelte bonde følger med i hele dette foretagende, hvor han står som tilskuer til en proces, der på afgørende vis ændrer hans fremtidige arbejdsdag.

To dage efter taksationsforretningens start er Landinspektøren klar med det renskrevne dokument. Bønderne i byen er samlet og taksationsforretning bliver læst op – punkt for punkt, og der bliver sikkert lejlighed til at spørge til detaljer, og mon ikke der har været lejlighed til at bønderne har kunnet stikke hovederne sammen for at drøfte sagen.
Derefter bliver den enkelte bonde spurgt, om han kan acceptere det samlede resultat. Det bliver et ja, og nu kan skriveren føje de sidste linjer til dokumentet, hvorefter den enkelte bonde sætter sit navn under, det samme gør repræsentanterne for godsejerne på Skjern og Fussingø.
 

Nu er fremtiden beseglet. Nu mangler der kun, at de udpegede taksationsmænd fremlægger den samlede forretning for Herredsretten, hvilket sker den 12. september 1786.

Derefter skal landinspektøren i gang med den ny inddeling af jorden og afsætning af skellene, så den enkelte bonde kan se, hvor hans fremtidige marker skal ligge.

Den inddeling af marken der skete efteråret 1786 blev grundlaget for de fremtidige matrikelkort. Kendt som matriklen af 1844. De matrikelnumre vi har kendt op gennem 1800 og 1900’årene viser tilbage markinddelingen ved jorden udskiftning.
Her på portalen er der kort med de enkelte matrikelnumres jordlodder