Vi modtog i 2004 et mail fra Canada !

Jeppe Friisdahl Jensen skrev:
  
Vi har med stor interesse set jeres nye web-site på "Hammershøj og omegn". 
Velkommen - det er virkelig rart at se og et flot oplæg. 
Tillykke med det.

Jeg skriver fra Vancouver - Canada, hvor vi har boet de sidste 30 år.
Da mit tastatur er på engelsk er der visse vanskeligheder med æ, ø og å.
Jeg kan producere disse bogstaver, men min stavekontrol streger dem automatisk ud.

Vi her fulgt forskellige web sites fra Hammershøj med stor interesse, da jeg er født der i 1929 og boede der indtil 1950.
Efter 30 år kniber det med korrekt stavning, - så venligst tilgiv mig på forhånd.

Min far var malermester Theodor Jensen - en søn af malermester Elliot Jensen og hans kone
Katrine. Min onkel William - der også var malermester - boede i deres hus indtil sin død.

Min mors far var købmand Jeppe Andersen gift med Ane Petrine født Olesen.
Hun var datter of smed Niels Olesen. De boede lige overfor Andelskassen. En anden af smedens døtre, Johanne, var gift med Jens Sørensen - en af deres sønner Georg blev gift med Emilie Sørensen, som stadig bor i Hammershøj.

Jeg læste med stor interesse dit historiske oplæg om Hammershøj. Da jeg gik i skole der - hos Frk. Frederiksen og senere lærer Gundersen kendte jeg selvfølgelig alle.
Jeg kan huske, at jeg gik i klasse med Knud Enggaard - og han og jeg rettede danske diktater i frikvarteret og endte som regel med at komme op at slås.

Jeg er 74 år og pensioneret. Jeg tror nok, at jeg her flere familiemedlemmer på Hammershøj kirkegård end noget andet sted.

Jeg har også undersøgt min families baggrund på basis af kirkebøger osv.
Hvis jeg på nogen måde kan hjælpe med den historiske del - som, indrømmet er mindre vigtig end de andre emner - skal du bare sende spørgsmålene.

Da min bedstefar var købmand, og samtidig havde korn og foderstoffer og tømmerhandel, blev jeg altid sendt i byen med varer, så jeg kendte alle - på godt og ondt.

Anyway - tillykke - en flot begyndelse.

Mit fulde navn - som fylder for meget er "Jeppe Friisdahl Jensen". 

Venlig hilsen
Jeppe


-------------------------------------------------
--------------------------------------------------
 

Ny mail den 03-06-2004

Tusind tak for jeres venlige brev, som jeg fik for et par dage siden.

Jeg medsender et panoramabillede af Vancouver. Jeg håber, I kan lide det, og at I kan åbne det.

Vi skal på sommerferie hos vores familie. Michael bor i Toronto - Christel bor i Texas og Flemming den yngste bor her.
Det er jo lidt langt fra hinanden - men så på den anden side - Canada er meget stor. Det er hurtigere at flyve fra Vancouver til København på ruten over Grønland, end det er at flyve fra Vancouver til Halifax på Østkysten.

Jeg skal nok sende jer oplevelser, jeg kan huske, men jeg skal lige have det organiseret lidt bedre.

Er der nogen overnatningsmuligheder i Hammershøj efter Kroen brændte? Er der et anvisningsted for arbejde. Hvad skulle få turister til byen.
Ja, hvad ved jeg - vi synes det er et utrolig fint initiativ I har taget og et stort arbejde.

Da vi selv har en 5-6 forskellige Web-sites, hvor vi sælger fra, vil jeg gerne hjælpe jer, hvis I skulle få brug for det.

I mellemtiden - jeg så med stor interesse på jeres side om Cementstøberiet.
Peder Andersen, som af en eller anden grund altid blev kaldt Per Hansmager boede jo lige overfor Købmanden. Om Hansmagerstammer fra assimilation af ordet Handskemager eller på anden mystisk vis har noget at gøre med med navnet Hastedgaard, ved jeg ikke.

Alfred, Cecilie og Anna var gode venner med min mor og hendes brødre og Per og hans kone kom sammen med min bedstefar Jeppe Andersen. Da min far døde i 1929 flyttede mor hjem til sine forældre - Jeppe Andersen og kone.
Mors bedste veninde var Anna, som arbejdede på Apoteket. Anna har passet mig mange gange, og jeg kom senere på gården fra 5-6 års alderen hver eneste dag.

Jeg husker, hvordan Cecilie passede stuehuset - de havde en masse gamle ting - det var en skøn gård.
Som knægt sludrede jeg en masse med deres far, Per Hansmager. 
En dag tog Per mig med ind i selve stads stuen og viste mig med stolthed sin kiste, som stod på bukke midt i rummet. Han viste mig også det fine hvide tøj, han skulle begraves i.
Såvidt jeg kan huske, var jeg mildest talt rædselsslagen, men indtryk gjorde det I hvert fald. Jeg har aldrig glemt det.
Senere i livet blev jeg klar over, at det egentlig var en naturlig accepteren af tilværelsen - som den var. De gamle bønder havde en absolut realistisk opfattelse af liv og død. Jeg husker, at vi efter min mors begravelse i kirken, gik op til det gamle forsamlingshus og efter skik og brug fik suppe - steg og kaffe med brød.
Da vi gik lige efter kaffen, spurgte jeg bedstefar - hvorfor vi allerede skulle gå. Jeg var 5 år gammel og forstod formodentlig ikke egentlig rigtig, hvad det hele drejede sig om.
Jeg husker, at bedstefar sagde, at familien altid gik lige efter efter kaffen så resten kunne spille kort i fred. 
Men hvad - Irerne har deres wake og egentlig er det livsbekræftende. Husk med glæde og accepter livet, som det er.

Nå, jeg formoder, at det ikke er den slags minder i er interesseret i. Livet i Hammershøj var jo noget andet dengang. Men det er egentlig en god ide, og når jeg engang får taget mig grundigt sammen, har jeg tænkt på at skrive alle de oplevelser ned, som jeg kan huske - sortere dem kronologisk - det vil give mig noget at lave, når det regner - og eventuelt give mine børn en ide om. hvor jeg kommer fra, en Hammershøjer of 4. eller 5. generation.

Med venlig hilsen
Jeppe